Alt det vi har bragt med os (1)

I december og januar bladet har du kunnet læse om hvordan,  Stifinderne har flyttet rundt, om vores blad og andre af de ting der er sket i og omkring Stifinderne i de seneste 50 år. Denne historie handler om nogle af de ting, vi har slæbt med os gennem årene, hvor de kommer fra eller hvorfor de er havnet hos os.

Når man kommer til Stifindernes nuværende hytte på Nordstjerne alle, møder man allerede ude på pladsen de første ting som har fulgt gruppen gennem mange år.

Det første man møder er den store sten, der står på pladsen,- ja i virkeligheden er det ikke det første, for cykelstativerne ude ved hegnet har vi haft med fra Gl. Kirkevej, hvor de stod, da vi overtog hytten i 1969, så de har været brugt til spejdercykler i mange år.

Men stenen, eller rådsklippen om man vil, har taget turen med fra Gl. Kirkevej. Stenen dukkede frem de man gravede ud til den gamle Lufthavnsmotorvej. Nogle af de spejdere, der på samme tid gik og byggede på hytten på Gl. Kirkevej, tænkte, det der er ikke en sten, det er en rådsklippe, og så blev stenen sat af på grunden i et hjørne af bålpladsen.

Rådsklippe, - hvad er det nu lige en rådsklippe er ?   

Dengang før drengene og pigerne blev slået sammen, kaldte man drengespejderne for ulveunger indtil de som 12 årige rykkede op i troppen. Navnet ulveunge hang sammen med, at mange af de ting, man lavede, var taget fra Kiplings Junglebog altså historien om drengen Mowgli, der vokser op hos ulvene. Når ulvene skulle beslutte noget eller optage nye ulve i flokken, så foregik det på rådsklippen, og derfor spillede stenen eller rådsklippen en vigtig rolle i flokkens arbejde i mange år.

Da vi på et tidspunkt skulle udvide bålpladsen, prøvede vi at flytte stenen, men selvom vi gravede og trak lod den sig ikke rokke, den vejer over 3 tons.

Da vi i 1996 skulle flytte fra Gl. Kirkevej, var der selvfølgelig mange ting vi skulle have med og Øresundsforbindelsen hjalp os, de undrede sig lidt, da vi sagde, at vi ville have stenen med, for vi kunne da få så mange store sten, vi ville, men det var den sten, der skulle stå ved vores nye hytte, og det gør den så.

En anden sten med en lidt mere underlig historie er den “sten”, der sidder på hytten. Skiltet med stendyssen blev oprindelig lavet til divisionssommerlejren i 1977. Lejren hed “Dysselejren”, fordi den foregik i et område på Lolland, hvor der er mange stendysser. Efter lejren lå skiltet i mange år i vores skur på Gl. Kirkevej, og flere gange var det ved at blive smidt ud. På et tidspunkt fandt vi ud af, at vi ville have et navneskilt på hytten, men da det kneb med både tid og penge, kom nogen i tanke om det gode store stykke vandfaste krydsfiner, der lå ude i skuret. Som en slags midlertidig navneskilt blev stenen malet om, og der kom til at stå Stifinderne på den. Det var faktisk planen at vi skulle have et andet navneskilt, det skulle være en planke lidt lige som den, der sidder på forsiden af bladet. Planken blev også anskaffet, men så skete der heller ikke mere, før klanen tog den og lavede et navneskilt til “Vaskeriet”.

Tilbage