Vores traditioner

Stifinderne.Net

Amager Division, Det Danske Spejderkorps

Vores traditioner

 

Historien om Stifinderne i de sidste 50 år fortsætter her med at fortælle om nogle af de traditioner vi har og har haft gennem årene.

Oprykning er som sådan ikke en tradition, det er en del af spejderlivet, men måden hvorpå vi holder oprykning er del af gruppens traditioner. Den tradition, vi har i dag med kredsene, der åbner og lukker sig er indført i starten af 1980’erne. Før den tid sprang man fra ene afdeling til den næste. Dette med at springe var en tradition Stifinderne havde med sig fra tiden i Kastrup anlæg. Lige udenfor vores hytte løb der en grøft. Når der skulle være oprykning stille troppen op på ene side af grøften og flokken på den anden. De ulve, der skulle rykke op, sagde farvel til flokken og stillede sig ved kanten af grøften, her trak de ulveuniformen af, indenunder havde de så deres spejderuniform. Når ulvene nu lignede tropsspejdere kunne de tage springet over til troppen på den anden side af grøften, hvor tropsledelsen tog imod dem. Denne tradition blev forsøgt videreført de første år efter at vi var flyttet til Gl. Kirkevej, men da der ikke var nogen grøft eller andet man naturligt kunne springe over, forsvandt denne tradition og blev så nogle år senere afløst af den oprydningsceremoni vi kender i dag.

Fastelavn i Stifinderne har været afholdt i flere former. Troppen havde i de første år en tradition med at patruljerne klædte sig ud over et tema. Det kunne for eksempel være et land eller en historie. Denne tradition ophørte omkring 1970. I slutningen af 1970’erne holdt vi i en periode helt op med holde fastelavn i gruppen, da vi ikke kunne konkurrere med supermarkeder, boligforeninger og andre der afholdt gratis tøndeslagning. I dag holder vi vores fastelavn samtidig med grupperådsmødet en uge før eller efter den officielle fastelavn. En tradition vi har “lånt” fra Mikkel Skov gruppe.

 

Sct. Georgsparade var en af spejderenes faste mærkedage. Hvert år blev der fra korpset udsendt et Sct. Georgsbudskab til grupperne og dette budskab blev læst op ved Sct. Georgsparaden, samtidig fornyede man sig spejderløfte. Traditionen med Sct. Georgsparade forsvandt i Stifinderne i slutningen af 1960’erne nogenlunde samtidig med Nytårsparaderne.

I årene fra starten af 1980’erne havde vi en tradition med at holde fælles sommerafslutning. Sommerafslutningen blev brugt til at give de sidste informationer vedrørende sommerlejrene og som en hyggelig afslutning på forårssæsonen.

 

I seneste år har det været en tradition at det første møde efter sommerferien er gået med at rydde op på Ullerup. Det er måske ikke hvad man normalt forstår ved en spejdertradition, men når man har gjort noget mere end tre gange så det vel en slags tradition.

 

Sommerlejrmindemøder har eksisteret i mange forskellige former i alle de år Stifinderne har eksisteret. I mange år har vi holdt oprykning samtidig med sommerlejrmindemødet. Fra 1984 og de efterfølgende år fungerede sommerlejrmindemødet tillige som formøde til forældreturen. Her blev forældrepatruljerne sammensat og foropgaverne delt ud.

 

Forældretur har i forskellige former eksisteret i det meste af gruppens levetid. Som det har været beskrevet i nogle af de tidligere historier, så er der en del traditioner omkring patruljenavne, standere og patruljesærpræg på disse ture. Forældreture har været afholdt som både 1, 2 og 3 dags ture. Den gennemgående ide med forældreturene har dog alle årene været at give forældrene mulighed for selv at opleve spejderlivet, - en ide forældrene har taget til sig i større eller mindre grad.

 

I mange år havde Stifinderne tradition for at holde en gruppefest hvert efterår. Det ene år som bankospil og det efterfølgende som en traditionel spejderfest eller tropsfest. Sidste gang vi havde en stor spejderfest var i 1993 ved gruppens 40 års jubilæum.

 

Et fast indslag ved de sidste mange spejderfester har været Astrups turneteater. Det startede vel egentlig som de store spejdere og seniorernes bidrag til underholdningen ved en tropsfest en gang sidst i tresserne og har så levet videre i næsten uændret form frem til 1993. Det skal blive spændende at se om disse efterhånden ældre aktører også finder vej til Stifindernes 50 års jubilæum.

 

Støtteforeningens nytårskur er en af de nyere traditioner. Det startede med at Støtteforenings bestyrelse holdt en lille julefrokost for sig selv. Ligeledes havde torsdagsklubben deres juleafslutning. På et tidspunkt fandt man ud af at slå disse to arrangementer sammen og så var springet ikke ret langt til det arrangement vi kender i dag.

 

De her omtalte traditioner og arrangementer er naturligvis kun et udpluk af alle de traditioner og arrangementer Stifinderne har og har haft gennem årene, der vil sikkert dukke flere frem i forbindelse med arbejdet med jubilæet.

Med spejderhilsen

p

Tilbage