Tøj og Vejr

Stifinderne.Net

Amager Division, Det Danske Spejderkorps

”Der findes ikke dårligt vejr kun forkerte klæ’r”

 

….men hvad er så rigtige klæ’r?

 

Desværre findes der ikke et enkelt svar på dette spørgsmål, men vi vil her gerne give nogle bud på, hvad du skal tænke på inden du tager af sted.

 

Vi mennesker har det bedst, når legemstemperatur er tæt på 37o. Vi kan hverken lide at blive for varme eller kolde.

 

Her er nogle råd til, hvad du skal tænke på, når det er koldt:

 

  • Tjek vejret før du tager hjemmefra, ikke kun lige nu, men i hele den periode du skal være væk. Vejret kan skifte både over dagen og fra dag til dag. Husk at vind og regn eller sne får det til at føles koldere.
  • Lag på lag: Tag flere lag tøj på. To tynde lag varmer bedre end et tykt lag. Tøj der strammer reducerer blodomløbet og isolerer dårligt, det er luften i og mellem tøjet, der isolerer (gælder også fodtøj).
  • Varmt tøj inderst – vind- og vandtæt yderst. Start med strømpebukser/ lange underbukser/skiundertøj og undertrøje. Herefter sokker, bukser, bluse, uniform og trøje/fleece. Til sidst overtræksbukser, jakke og støvler.
  • Hold dig tør: Det gælder om at undgå fugtighed – ligegyldigt om den kommer indefra eller udefra. Brug rigtigt regntøj når det regner. Vandtætte jakker er sjældent regntætte, når det virkelig går løs. Gummistøvler med ekstra såler og gode sokker kan ofte være bedre end vinterstøvler, der ikke kan tåle en hel dag i vand og mudder.
  • Husk hue – halvdelen af den varme du mister, afgiver du fra hovedet. Brug tørklæde og vanter– de kan pakkes væk hvis du får varmen. Husk at have ekstra vanter og sokker med i rygsækken.
  • Varmt, vind- og vandtæt tøj behøver ikke være dyrt. Tænk kreativt og langsigtet.
  • Tøjet må hellere være for stort end for småt. Det vigtigste er regntøjet, er det for småt, kan det ikke ventilere og så bliver du våd indefra

 

Husk navn i alt dit tøj. Det bliver det ganske vist ikke varmere af, men det er lettere at finde.

 

Hvis du er tvivl så spørg din leder. Du kan hente hjælp på dette link:

http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=1065