Jubilæum

Stifinderne.Net

Amager Division, Det Danske Spejderkorps

Stifinderne 1953 -2013

60 års jubilæum den 21. september 2013

 

Lørdag den 21. september holder Stifinderne ”spejderdag” og 60 års jubilæumsfest.

 

Kom og vær med til at føje endnu en uforglemmelig spejderoplevelse til Stifindernes historie.

Stifindernes 60 års jubilæum markeres med et rigtigt spejderarrangement. Hele eftermiddagen vil der være spejderaktiviteter med referencer til gruppens historie. Jubilæumsfesten holdes i det fri i bedste skovtursstil. Dagen afsluttes med lejrbål og hyggeligt samvær.

 

Programmet for dagen er:

 

Kl. 13 – 17 ”Spejderdag”.

Aktivitetsdag for nuværende, tidligere og kommende Stifindere samt alle andre, der har lyst til at få en førstehåndsoplevelse af spejderlivet i Stifinderne i 2013.

 

Vi laver spejderaktiviteter, der bygger på 60 års oplevelser og erfaringer. Der vil være billeder og andre referencer til livet i Stifinderne i de forgangne 60 år, der vil desuden være cafe og lotteri.

 

Alle er velkomne - der kræves ikke tilmelding !

 

Kl. 17 – 23 Jubilæumsfest.

Jubilæumsfest for nuværende og tidligere Stifindere med familie samt andre med tilknytning til Stifinderne.

 

Programmet for jubilæumsfesten:

17-18. Velkomst. Nedslag i Stifindernes historie. Inddeling i patruljer.

18-19. Spisning i patruljer.

19-21. Fælles lejrbål

21-23. Hygge ved bålet, spejdercafe, spejderbio.

 

For at deltage i jubilæumsfesten er tilmelding nødvendig.

 

Tilmelding sker ved at udfylde tilmeldingskuponen og sende den pr. mail til Stifinderne@stifinderne.net samt at indbetale 60,- kr. deltager til Stifindernes konto 0268-2680561454. Tilmeldingen er først gældende, når vi har modtaget både tilmeldingsmail og betaling. Når vi har modtaget både tilmelding og betaling vil du modtage en kvittering. Du kan også udskrive tilmeldingen og betale i Huset.

 

Der er stadig ledige pladser,så du kan stadig nå at være med, men skynd dig, der er kun et begrænset antal pladser og tilmeldingen slutter senest den 13. september.

 

Har du kontakt til tidligere Stifindere, må du meget gerne gøre dem opmærksomme på jubilæumsarrangementet.

 

Gaver/lotterigevinster. Ud over at være en god spejderoplevelse så må jubilæumsfesten også gerne bidrage med et økonomisk tilskud til det fortsatte spejderarbejde i Stifinderne. Har du mulighed for at bidrage med en gevinst til vores lotteri, hører vi meget gerne fra dig.

 

Vi modtager også gerne gaver fra forretninger og andre sponsorer. Vedrørende sponsorkvitteringer kontakt stifinderne@stifinderne.net

 

Spejderdag og jubilæumsfest afholdes naturligvis i Huset.

 

OBS: Hvis du kommer i bil, beder vi dig om at parkere på Gemmas alle, vest for Nordstjerne alle. Det er muligt at gå gennem anlægget fra Gemmas alle til Stifinderes hytte på Nordstjerne alle – følg sporet!