Jeg ER spejder

Stifinderne.Net

Amager Division, Det Danske Spejderkorps

”Går du til spejder?”

 

Dette spørgsmål møder jeg tit rundt omkring, når jeg fortæller om mine interesser.

 

”Nej, jer ER spejder”, har jeg ofte svaret, men samtidig lagt mærke til, at børn kigger lidt undrende på mig. – Tænker deres små hjerner mon: ”Hmm, jeg går til fodbold – gør det mig automatisk til fodboldspiller?” - Nej, ikke med stjernestatus og en masse penge til følge.

 

Som spejder føles ”stjernestatussen” som et resultat af fællesskab og samarbejde og er ikke basseret på den enkeltes bedrifter. Derfor har jeg tænkt mig at forsøge at forklare lidt om, hvad vi egentlig går og bruger vores spejdertid på og da jeg har været spejder forskellige steder i Danmark det meste af mit liv, synes jeg, at jeg er nogenlunde klædt på til det.

Noget af det første man møder af fordomme er, at spejder løber rundt og følger gamle damer over vejen. – Og ja, det gør vi, men kun hvis damen har brug for det.

 

Spejdere ”leger” med kniv, sav og økse. – Ja, vi lærer at bruge værktøjerne som det, de er. Selvfølgelig er der nogen, der kommer til skade, men så lærer vi samtidig at hjælpe hinanden og evt. yde førstehjælp.

 

Vi havde engang en forælder som vikar en aften, som var politibetjent i hverdagen. Vi skulle snitte og da de mindste spejdere ikke havde lært at bruge knive endnu, opbevarede vi knivene i en aflåst kasse. Da vi lukkede kassen op, udbrød hun: ”Nå, det er dér, I har jeres våben” - - - Vi tænker aldrig på kniven som et våben, men det er den jo selvfølgelig også. For os er den det vigtigste redskab, vi har. Vores værktøj er livsnødvendige i lejrlivet – vi bruger det hele på en lejr, for at kunne bygge forskellige konstruktioner og andre nødvendige ting.

 

Vi lærer at hjælpe hinanden med madlavning – ja, på bål og i det fri, men samtidig lærer spejdere også fra meget tidlig alder, hvor vigtigt det er, at holde en streng hygiejne ved madlavningen. – Det er ikke sjovt at være på en hel lejr med Roskildesyge, bare fordi én ikke vaskede hænder.

 

Som spejder lærer man at tage ansvar for hinanden og dermed også for samfundet i sin helhed. Man lærer ledelse helt fra lille af via patruljesystemet, hvor det gælder, at børn leder børn – selvfølgelig med voksenhjælp og supervision. Vi arbejder også ud fra konceptet: Learning by doing – og begge dele er et højt prioriteret begreb, som også bruges i institutionsverdenen og som virker.

 

Som spejder lærer man samarbejde, at holde hovedet koldt, at der er plads til alle og brug for selv den svageste i patruljen. Man lærer at være selvstændig, tage ansvar, være kreativ – også indenfor løsning af problemer. Man lærer ledelse, sociale kompetencer, får selvindsigt og personlig udvikling. Man giver aldrig – eller sjældent - op, lærer fællesskab og får en masse fælles oplevelser, som ikke kan betales med penge. Man lærer at anskue alle mennesker ens uanset religion, farver og seksuelle overbevisning – som jeg plejer at forklare det: Om de er blå, grønne eller lilla, så er de stadig mennesker.

 

Selvfølgelig har vi også ry for at opføre os underligt, vi synger mærkelig fagtesange og laver de underligste lege, men dette lærer os, at kan man opføre sig skørt og tosset sammen, så kan man også utrolig mange fede oplevelser sammen.

 

Lige nu (fra d. 11.11.13) er der en utrolig masse spejdere rundt i hele Danmark, som bærer tørklæde altid og alle steder. Vi er i gang med at tage mærket: ”1 år som spejder”. Det officielle tørklæde er sort med broderet 365 på, men alle spejdertørklæder gælder. Alle disse spejdere vil kunne fortælle dig nogle fantastiske historier om deres oplevelser rundt i landet og i udlandet. – Gå hen og spørg dem og de vil hellere end gerne fortælle.

 

Til sidst vil jeg tilføje et lille vers, som beskriver spejderlivet på den mest forunderlige måde:

 

"Hvorfor er du spejder?" Spørger folk mig tit," at du gider tænde bål og blive møgbeskidt!"

Jeg har mærket Danmark under mine tæer, travet mine såler tynde, trodset alt slags vejr.

”Man fryser jo om natten i sår'n en bivuak!” –” Hva' er der ved dét spejder? Det sir' mig ikke et hak.”

Jeg har spejlet spejleæg på store varme sten, skåret mig i fingeren, så jeg fik varigt mén.

-Tænk, at de kan spørge - jeg har jo intet svar. Jeg ved jo kun, at jeg har noget, andre ikke har.

Jeg har mærket venskab i lejrbålets skær, følt mig glad og elsket og at jeg er meget værd.

 

Jeg har sovet ude under åben himmel, jeg ku´ tælle stjernerne, til jeg blev ganske svimmel.

-Så hvorfor er jeg spejder, for sjov og tidsfordriv. -Ja, svaret må vel være – at Spejder er mit liv !!!

 

Med kæmpe spejderhilsen

Jette Bjerre, Tropsassistent i DDS Stifinderne, Nordstjerne allé 8, 2770 Kastrup.

www.stifinderne.net